Kommentarer til den aktuelle politik
"De, der er for kloge til at engagere sig i politik, bliver straffet ved at blive regeret af dem, der er mindre kloge." 
Platon

"Vort ideal er ikke den spiritualitet som trækker sig tilbage fra livet men erobringen af livet ud fra det spirituelle."
Aurobindo.
Resistente bakterier fra landbruget

23. oktober 2011

FARLIGE BAKTERIER BREDER SIG

 

Forleden bragte Danmarks Radio et indslag om, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at plejehjemspersonale og personale i ældreplejen bør bære arbejdsdragt/uniform for at hindre smitte med resistente bakterier.

 

Det er en anbefaling, som taler sit tydelige sprog om, at problemet med resistente bakterier er stigende, og at det ikke alene er et problem, som ses på visse hospitalsafdelinger, men at der er begrundet frygt for, at det vil brede sig ud i samfundet med endnu flere alvorlige sygdomstilfælde og meningsløse dødsfald til følge.

 

Det er derfor nødvendigt at lytte til advarslerne om, at landbrugets overdrevne brug af antibiotika er en af de væsentligste årsager til den stigende forekomst af resistente bakterier.

 

Blandt andre har professor, dr. med., overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos, i en kronik i Ugeskrift for Læger redegjort for, hvorledes landbrugets brug af antibiotika i stedet for dyrevelfærd skaber grobund for de resistente bakterier, som er ved brede sig til hele samfundet. Han skriver bl. a.: ”Svineproducenternes antibiotikaforbrug er dermed ikke længere et internt driftsøkonomisk anliggende, men et sundhedsproblem, som berører hele samfundet.”

 

Der er derfor al mulig grund til, at politikerne nu vågner op og indser, at sundhedspolitikken ikke kun vedrører tobak, fedt og alkohol, men at vi fra samfundets side er nødt til at kræve ændringer i landbrugets produktionsformer.

 

Økologerne har påvist, at man kan producere fødevarer af en høj kvalitet med et minimum af antibiotika uden at sætte produktionsøkonomien over styr. Det giver derfor mening at investere i forskning og udvikling af nye produktionsformer, som muliggør økologisk produktion i større målestok.

 

Samtidig med, at nye produktionsformer uden det overdrevne antibiotikaforbrug vil gavne folkesundheden, vil det også give et væsentligt og tiltrængt løft i dyrevelfærden for de dyr, som lægger krop den industrielle fødevareproduktion. Undersøgelser viser nemlig, at man i dag bruger antibiotika i stedet for at sørge for, at dyrene har ordentlige levebetingelser, og at hygiejnen er i orden.

 

At der er god grund til også at råbe vagt i gevær omkring dyrevelfærden i bl.a. grisestaldene viser resultatet af den kontrol, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold gennemførte i foråret 2011. Af 50 kontrollerede besætninger med grise fandt man overtrædelse af reglerne i 62 % af besætningerne, eller 31 besætninger ud af 50 kontrollerede, hvoraf 18 var så grove, at der blev udstedt påbud om ændringer, og 9 fik indskærpelser. Det tyder på, at virkeligheden ikke er helt i overensstemmelse med det skønmaleri, landbruget selv fører frem.

 

Vi må som forbrugere forvente handling fra vore politikere – såvel i kommunerne og regionerne som i folketinget.  

Statsministerens nytårstale

01. januar 2011

 

Lyttede til og så statsminister Lars Lykke Rasmussens nytårstale på TV. Rent teknisk en god og velformuleret tale, som blev afleveret i en fin og sikker stil. Men indholdsmæssigt var det en dårlig tale, som slet ikke gav nogle bud på løsningen af mange af de påtrængende opgaver, vi som samfund står overfor. Man efterlades med et indtryk af, at metaltrætheden for alvor har gennemsyret regeringen, og at vi har behov for virkelige fornyelser i landets politiske ledelse.

 

Blandt de kun ganske få punkter var bebudelsen af, at regeringen vil foreslå afskaffelse af efterlønsordningen. Lidt tomt blot at foreslå efterlønnen afskaffet over en periode for at få flere i arbejde og bedre statens finanser, som der er behov for nu.  

 

Det er ok at afskaffe efterlønnen for de, som vælger at gå på efterløn, hvor de kunne have fortsat på arbejdsmarkedet. Men der mangler nogle løsninger for den store gruppe af efterlønnere, som er nedslidte og ude af stand til at honorere de krav, arbejdspladserne stiller i dag. Hvordan indretter vi vort arbejdsmarked, så flere bliver i stand til at levere en indsats?

 

Der er en påtrængende opgave i at indrette os således, at arbejdslivet ikke slider så mange op fysisk og psykisk, som tilfældet er i dag.

 

Og hvor var regeringens bud på områder som uddannelse, velfærdsydelser, klima og miljø og ikke mindst at indrette os sådan, at flere vil føle sig som en del af fællesskabet?

Fejlagtig sagsbehandling hos Horsens Kommune

 

NY PINLIG SAGSBEHANDLING

 

Ifølge Horsens Folkeblad den 6. november vedgår Horsens Kommune, at man har glemt at undersøge tingbogen i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget om bebyggelsen ved siden af folkeparken i Brædstrup. Til avisen udtaler kommunens tekniske direktør, at det er al for dårlig sagsbehandling og pinligt, at Horsens Kommune først bliver opmærksom på den tinglyste servitut efter en henvendelse fra en borger.

 

Servitutten bestemmer, at ingen del af arealet, som folkeparken er beliggende på, må bortsælges, som Horsens Kommune ellers er i færd med ifølge lokalplanforslaget, hvor man vil overdrage en del af folkeparken til en privat bygherres brug for et byggeri med erhverv og boliger. Såvel den allerede nedlagte legeplads som de parkeringspladser, man også ønsker at overdrage til en privat bygherre, er en del af folkeparkens område.

  
Se servitutten på siden, der hedder Folkeparken. 

 

Når kommunens tekniske direktør Knud Andersen – efter konsultation hos kommunens jurister - i samme forbindelse oplyser, at den nu fundne servitut ikke ”flytter noget” og at lokalplanen tilsidesætter servitutten i henhold til planlovens § 15 og 18, må jeg kraftigt advare om, at han dermed bringer Horsens Kommune ud i et nyt tilfælde af pinlig og al for dårlig sagsbehandling. Der er flere grunde hertil:

 

Planlovens § 15 handler alene om, at en lokalplan kan fortrænge en tilstandsservitut – d.v.s. en servitut om f.eks. farven på en bygnings tag – hvis en sådan tilstandsservitut vil være i strid med lokalplanens formål.

 

Den servitut, som er tinglyst på folkeparken ved overdragelsen af folkeparken til offentligt parkområde er derimod en rådighedsservitut, som ikke kan tilsidesættes med en lokalplan.

 

Derudover bestemmer planlovens § 15 stk. 2, at det af et lokalplanforslag skal fremgå, såfremt kommunen med lokalplanen ønsker at tilsidesætte en servitut. Det er ensbetydende med, såfremt Horsens Kommune fortsat – i strid med loven - ønsker at inddrage nogen del af folkeparken til det påtænkte byggeri, at der skal udarbejdes et nyt lokalplanforslag, som skal ud i en ny høringsperiode, hvor borgerne har mulighed for at fremkomme med indsigelser på et korrekt grundlag.

 

Endelig omhandler planlovens § 18 alene servitutter, som etableres efter offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, og den har derfor ingen relevans i denne forbindelse.

 

Der synes at være et stort behov for, at vore folkevalgte repræsentanter i Horsens Byråd træder i karakter og pålægger kommunens administrative apparat at udvise større omhu i arbejdet med lokalplaner. Politikerne bør kunne stole på, at det juridiske grundlag er i orden, når de får sagerne forelagt fra embedsværket. Og borgerne må ikke efterlades med den opfattelse, at man fra kommunens side mener, man kan administrere uden hensyn til gældende love og bestemmelser, lige som ejeren af den tomme grund ikke kan være tjent med, at muligheden for at bygge forsinkes i en lang periode på grund af manglende omhu i kommunens sagsbehandling.

 

Til slut vil jeg gerne præcisere, at vi som borgere i Brædstrup ser frem til et smukt og funktionelt byggeri på grunden, hvor Horsens Folkeblad tidligere havde til huse. Et byggeri, som afpasses med stedets arkitektur og bebyggelsesstruktur samt efterlever intentionerne i den vedtagne midtbyplan.

 

Vi ønsker et byggeri, hvor projektet opfylder landets love og respekterer tinglyste servitutter om fortsat fri og offentlig adgang til en hel og udelt folkepark.

 

Vi ønsker også, at Horsens Kommune respekterer love og regler således, at man ikke, som tilfældet er med nedlæggelse af legepladsen, igangsætter anlægsarbejder, før det juridiske grundlag er i orden.

 

Vi ønsker ikke en ny ”Bilka-sag” i Brædstrup.

Åbent brev til borgmesteren i Horsens
3. november 2010

Horsens Kommune har allerede påbegyndt anlægsarbejderne i henhold til en lokalplan, som endnu ikke er godkendt. Se min indsigelse nedenfor.

I anledning af, at borgmester Jan Trøjborg 1. november 2010 indviede en del af disse anlægsarbejder, har jeg sendt nedenstående åbne brev til borgmesteren.

Åbent brev til borgmester Jan Trøjborg

                                                     
                                          Brædstrup, den 2. november 2010


Borgmester Jan Trøjborg

Horsens Kommune

8700 Horsens

 

Lidt undrende ser jeg i Horsens Folkeblad, at du den 1. november 2010 indviede en ny sandkasse i Folkeparken i Brædstrup.

 

Projektet med den lille grimme sandkasse som afløser af den hidtidige store indhegnede legeplads er en del af forslaget til lokalplan 8 – 2010, Brædstrup. En lokalplan, som slet ikke er vedtaget endnu. Ja – endog er høringsrunden først slut den 3. november 2010.

 

Hvordan kan du som borgmester indvie et anlægsarbejde, som - formentlig ved en fejltagelse – er lavet i henhold til et lokalplanforslag, som endnu ikke er vedtaget hverken i byrådets fagudvalg eller i byrådet?

 

Jeg henviser til lokalplanforslaget side 5, hvor der står: ”Den eksisterende legeplads flyttes til et andet sted i parken. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor den skal placeres” I mail af 21. oktober 2010 bekræfter Horsens Kommunes afdeling for Teknik og Miljø, at sandkassen er afløser for den legeplads, kommunen ønsker at nedlægge til fordel for det byggeri ind i folkeparkens område, som lokalplanforslaget skal bane vej for

 

Vi er nok mange i Brædstrup, som gerne havde set, at indvielsen var annonceret på forhånd. Havde du ikke lyst til også at møde en del af Brædstrups voksne brugere af folkeparken ved den lejlighed?

 

Med venlig hilsen

Kai Evald

Indsigelse mod grimt byggeri i Brædstrup

 

 

                                                                Den 1. november 2010

   

Horsens Kommune

Teknik og Miljø

Rådhustorvet 4

8700  Horsens

   

 

Indsigelse mod forslag til lokalplan 8 – 2010, Brædstrup

 

 

Jeg skal hermed fremkomme med følgende bemærkninger til ovennævnte lokalplanforslag vedrørende det påtænkte byggeri på grunden, hvor Horsens Folkeblad tidligere lå.

 

Det i lokalplanen skitserede byggeri er for stort, for klodset og passer slet ikke til intentionerne i midtbyplanen for Brædstrup om at skabe et grønt bælte, som forbinder byparken med den øvrige del af byen, idet bygningen vil virke som en ”prop” i denne forbindelse.

 

Ifølge midtbyplanen for Brædstrup skal nyt byggeri afpasses med stedets arkitektur og bebyggelsesstruktur, hvilket den planlagte bygning slet ikke lever op til.

 

Friarealet til bygningen er for lille. Planen forudsætter derfor, at de offentlige forbindelsesstier mellem byen og folkeparken samt parkområdet samtidig er friareal til den planlagte bygning. Dette er en væsentlig indskrænkning i den offentlige og frie adgang til og benyttelse af folkeparken.

 

For at skabe friareal forudsætter lokalplanforslaget tillige, at der nedlægges parkeringspladser. Dette vil være en stor ulempe for såvel Brædstrups borgere som erhvervslivet i Brædstrup. Det er ikke korrekt, når lokalplanforslaget oplyser, at parkeringspladserne mellem det påtænkte byggeri og Fakta er midlertidige.

 

Ifølge lokalplanforslaget strækker det påtænkte byggeri sig ind over den hidtidige legeplads, som er en del af folkeparken.

 

Der er tale om en væsentlig udvidelse af byggefeltet i forhold til lokalplan 11.88, som blev vedtaget af Brædstrup Byråd 21. november 2006.

 

Udvidelsen af byggefeltet ind på folkeparkens areal er tillige i strid med de forudsætninger, der var for overdragelsen til kommunen af området, hvor folkeparken med legepladsen ligger. Det er alment kendt, at en af forudsætningerne for overdragelsen af området til kommunen var, at arealet i sin helhed forblev offentligt tilgængeligt parkområde.

 

Selv om Horsens Kommune ikke kan finde skriftligt materiale om forudsætningerne for overdragelsen, bør man alligevel efterleve betingelserne og undlade at inddrage en del af folkeparkens område til en privat bygherres brug.

 

I lokalplanforslaget anføres: ”Den eksisterende legeplads flyttes til et andet sted i parken. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor den skal placeres.”

 

Man kan konstatere, at legepladsen allerede er nedlagt. Ifølge Horsens Kommune er der, som erstatning for legepladsen, indrettet en lille sandkasse med 2 legehuse umiddelbart ved siden af den hidtidige legeplads og i umiddelbar forbindelse med det påtænkte nybyggeri.

Den nyetablerede lille sandkasse kan slet ikke erstatte et indhegnet legepladsområde, hvor forældrene trygt kunne lade børnene tumle sig. Horsens Kommune henviser til, at der spredt i parkområdet er opsat andre legeredskaber. Disse kan ikke sammenlignes med og erstatte et afgrænset legeområde for mindre børn.

 

Jeg opfordrer derfor Horsens Byråd til at udarbejde et nyt lokalplanplanforslag, som passer med intentionerne i de allerede vedtagne planer for den grønne akse gennem Brædstrup by, og som friholder folkeparken og de eksisterende parkeringspladser nord for Fakta for inddragelse til brug for det påtænkte byggeri.

 

Tillige opfordrer jeg Horsens Byråd til omgående at reetablere den nu nedlagte legeplads i folkeparken, da det må betragtes som en fejldisposition, at man har igangsat anlægsarbejder for at opfylde en lokalplan, der bør ændres, og som endnu er ude i høring og derfor ikke har gyldighed.

     

Med venlig hilsen

   

Kai Evald

                         

                                                                                                           

 

Dårligt bytte for børnene

22. oktober 2010
 

Horsens Kommune er i gang med at nedlægge legepladsen i Folkeparken i Brædstrup til fordel for et påtænkt byggeri, der slet ikke er godkendt på nuværende tidspunkt. Lokalplanforslaget, der skal danne retligt grundlag for det påtænkte byggeri, er fortsat ude i en høringsrunde, hvor der må imødeses mange indsigelser.

 

I stedet for en indhegnet legeplads på godt 200 m2, hvor forældrene trygt kunne lade børnene tumle sig, spidser man nu børnene af med en lille fritliggende sandkasse på nogle ganske få m2.

 

Som bortforklaring af, at Horsens Kommune nedlægger legepladsen for at skabe plads til et endnu ikke godkendt mastodont byggeri, som vil strække sig over det meste af den hidtidige legeplads, anfører man, at legeredskaberne på den gamle legeplads var nedslidte. Mon ikke man kunne udskifte de angiveligt slidte klatrestativer med nye for samme pris, som den nye lille sandkasse koster?

 

Meget tyder på, at Horsens Kommune tilsidesætter hensynet til Brædstrups børn til fordel for et byggeri, som i forvejen møder stor lokal modstand. Et mastodont stort byggeri, som tillige er i modstrid med intentionerne i midtbyplanen om at skabe et grønt bælte gennem byen.

 

Jeg henstiller kraftigt til politikerne i Horsens Byråd at overveje, om børnene kan være tjent med det, og om Brædstrups borgere kan være tjent med det?

Nej til genmodificerede afgrøder

10. oktober 2010

Jeg har netop underskrevet en ny protest fra "Stop the Crop" mod spredningen af gensplejsede afgrøder. Det er vigtigt at handle nu og lade Regeringen vide, at vi ikke ønsker gensplejsning i vore fødevarer og landbrug. I løbet af de næste måneder ønsker EU-Kommissionen at godkende nye gensplejsede afgrøder til dyrkning og den agro-kemiske industri er allerede ved at forberede storstilet udplantning til næste år! Det er tid til at handle - så tilmeld dig! Der er to borger protester, som kører i øjeblikket:

www.gmo-free-regions.org/stop-the-crop til de nationale regeringer

https: / / secure.avaaz.org / da / eu_health_and_biodiversity / til Europa-Kommissionen

Retssikkerheden i fare

28. marts 2010

 

Næsten halvdelen af Danmarks voksne befolkning mister indflydelse på egne forhold, hvis regeringen gennemfører planerne om, at al kommunikation med det offentlige om 2 år skal foregå elektronisk.

 

Det vil gå ud over de 40 % af befolkningen, som ifølge Danmarks Statistik har det så svært med computere og IT, at de ikke vil kunne ordne forhold som skat, pension, daginstitution og skole, dagpenge, kontanthjælp og lignende via internettet.

 

Dagbladet Information refererede i den forgangne uge en undersøgelse fra Bjerg Kommunikation, der viser, at over halvdelen af 1.300 spurgte ikke forstår mange af de ord, som det offentlige skriver på deres hjemmesider. Det betyder, at selv IT kyndige borgere vil have vanskeligt ved at benytte den digitale forvaltning.

 

Ifølge samme artikel i Information er statens formål at opnå en massiv besparelse. Ikke alene på papir og porto – men også på personalesiden, idet man har til hensigt at samle al administration i enkelte centrale centre. Og det må forudses, at der så også vil ske nedskæringer i de borgerservice kontorer, der i dag er inden for de flestes rækkevidde for de, som har behov for hjælp og vejledning fra det offentlige.

 

Blandt de medborgere, som har svært ved eller slet ikke er i stand til at kommunikere via internettet, er også dem, der har allermest behov for kontakt med det offentlige. Og især for den gruppe vil den omsiggribende digitalisering være et utilladeligt anslag mod retssikkerheden og velfærdssamfundet.

 

Kan vi virkelig være bekendt at sætte så mange medborgere udenfor indflydelse på egne forhold?

 

Skal vi virkelig bevæge os længere hen imod et opdelt samfund, hvor kun eliten har indflydelse?

 

 

 

 

 

 

 

Mistillid til regionspolitikere

                                                                       18. oktober 2009

 

 

Igennem snart mange måneder har politikerne og embedsværket i Region Midtjylland givet anledning til udbredt frygt for, at man er i gang med en katastrofal nedgradering af ambulanceberedskabet. En nedgradering, som risikerer at koste liv, fordi det ikke vil være muligt at få hjælp i rette tid ved alvorlige ulykker og sygdom.

 

Af omtalen i Horsens Folkeblad får man som borger det indtryk, at politikere og embedsmænd totalt overhører advarsler fra fagfolk. Og omtalen giver indtryk af stædighed og modvilje mod at rette egne fejltagelser, når man fortsat hævder, at en nedskæring til færre ambulancer giver samme sikkerhed for hurtig hjælp som før.

 

Jo – siger man. Vi trækker bare på ambulancer fra naboområdet, hvis der er spidsbelastning. Der er jo bare den hage ved det, at man også har skåret ned i naboområdet. Det vil sige, at man kalkulerer med nogle reserver, som man samtidig skærer væk. Hvordan hænger det sammen?

 

Samtidig nedlægger man velfungerende mindre sygehuse og samler patienterne på få men store hospitaler. Det kan da kun give flere sygetransporter og flere kørte kilometre. Hvordan passer det med, at der kan skæres ned på antallet af ambulancer?

 

Der har fra regionens side været talt om rationaliseringer. Det ville da være rigtig fint, såfremt det stod i politikernes magt at rationalisere således, at der f. eks. kun sker ulykker og forekommer hjertestop-patienter, når det passer med regionens nedskårne ambulanceberedskab. Men  regionspolitikerne og deres embedsmænd må erkende, at der er forhold, de ikke kan ændre. Det er derfor nødvendigt, at de i stedet tilpasser beredskabet til virkelighedens verden.

 

For en uges tid siden kunne man i Horsens Folkeblad læse, at en del af ”rationaliseringen” består i, at responstiden (den tid der må gå, før ambulancen er fremme til akutte patienter) øges fra i øjeblikket 7,9 minutter til 10 minutter – og så er det endda kun for 75 % af tilfældene, det gælder. I andre tilfælde accepterer man både 15 og 20 minutter. Det passer da ikke med, at politikernes forudsætning for at nedlægge sygehuse og øge afstanden til et akutsygehus var, at den præhospitale indsats (ambulanceberedskabet) blev forbedret.   

 

Senest har sundhedsdirektøren i Region Midtjylland udtalt til pressen, at man har konstrueret det nye ambulanceberedskab uden at have de fornødne fakta på bordet om, hvordan disponeringen af ambulanceberedskabet i dag foregår. Det efterlader et indtryk af, at man i Region Midtjylland træffer beslutninger, der vedrører borgernes liv og førlighed, efter fornemmelser og måske nogle teoretiske skrivebords-modeller uden at sætte sig ind i, hvordan forholdene er i den virkelige verden, hvor borgerne færdes til dagligt og bør kunne forvente et beredskab, som forbedres i stedet for at blive forringet.

 

Som vælger til regionsrådsvalget 17. november er jeg meget i tvivl om, hvorvidt nogle af de opstillede kandidater til regionsrådet reelt vil gøre det bedre. Og jeg vil derfor tilkendegive min mistillid til såvel det nuværende flertal i regionsrådet som til de opstillede politikere ved at aflevere en blank stemmeseddel ved regionsrådsvalget.

 

Og jeg vil samtidig opfordre alle andre, som måtte være i tvivl om politikernes evne og vilje til at gøre det bedre, til også at vise det ved at stemme blankt.

De svage ældre betaler prisen

26. juli 2009

 

På grund af et millionunderskud i Region Midt lukker man i år 16 sengepladser til medicinsk efterbehandling af ældre mennesker på Brædstrup Sygehus. Det sker, længe før kapaciteten er udvidet i Horsens med sengepladser til erstatning af dem, der forsvinder med den varslede lukning af Brædstrup Sygehus.

 

Det er almindelig kendt viden, at den genoptræning, pladserne på Brædstrup Sygehus kunne tilbyde ældre medborgere, er vigtig for, at de kan genvinde førligheden efter alvorlig sygdom. Det virker derfor totalt ansvarsløst, at politikerne med de manglende bevillinger til området spolerer effekten af den helbredelse, sundhedsvæsenet i vid udstrækning giver vore ældre medborgere.

 

Hvad hjælper det, at sundhedsvæsenet kan helbrede f. eks. blodpropper hos ældre mennesker, hvis patienterne sendes hjem længe før, de har genvundet så mange kræfter, at de er rimelig selvhjulpne? Resultatet bliver i mange tilfælde alvorlige tilbagefald med nye behandlingsudgifter og stærkt nedsat livskvalitet for patienterne.

 

Samtidig viser en undersøgelse fra Ældremobiliseringen, at mange kommuner langt fra lever op til sit ansvar omkring genoptræning af ældre patienter.

 

Der er eksempler på, at bevilling af et så enkelt hjælpemiddel som en rollator tager 6 måneder, og at man i mange tilfælde tvinger patienter til at holde sengen, hvor de med f.eks. en rollator ville være selvhjulpne og få den livsnødvendige bevægelse af kroppen – og ikke mindst genvinde en masse livskvalitet. Undersøgelsen er refereret i Horsens Folkeblad den 14.7.2009.

 

Når hverken regionerne, som står for sygehusvæsenet, eller kommunerne, som varetager genoptræningen, kan finde ud af at afsætte de nødvendige resurser til området, tyder det på, at politikernes respekt for den ældre generations behov ikke er til stede.

 

Det virker også uansvarligt fra politikernes side, at man fortsat byder en engageret og dygtig medarbejderstab i sektoren at arbejde under så urimelige forhold. Det er medarbejderne, som dagligt må se på og forsøge at afbøde skadevirkningerne af politikernes manglende respekt for ældre og svage medborgeres livsnødvendige behov.

 

Med den borgerlige regerings mærkesag om at nedsætte skatten for de grupper, som er bedst økonomisk stillede, lyder det ualmindelig hult, at der ikke kan findes resurser til at give ældre medborgere den rehabilitering og genoptræning, som er nødvendig efter en ellers veloverstået sygdomsperiode.

 

 

Manglende respekt for ældre medborgere

Den 14. juli bragte Horsens Folkeblad en artikel med overskriften ”Kommuner holder ældre i sengen”.

 

Artiklen henviser til et rundspørge, som ældremobiliseringen har foretaget i en række kommuner. Det viser sig, at kommunerne ofte har brug for mange måneders sagsbehandlingstid for at levere et så enkelt hjælpemiddel som en rollator. Derved tvinger man ældre medborgere til et stillesiddende liv – eller i værste fald til at være sengeliggende i en lang periode, hvor de kunne bevæge sig rundt ved hjælp af rollatoren.

 

Når man ved, hvor nedbrydende for helbredet det er at være inaktiv, og hvor vigtigt det er for livskvaliteten at kunne bevæge sig rundt, er det forkasteligt at lade ældre medborgere vente i flere måneder på så enkelt et hjælpemiddel.

 

Skyldes det mon manglende respekt for vore ældre medborgere?

Ligestilling i kongehuset

13, juni 2009

I ligestillingens navn debatteres der ivrigt om Prins Henrik skal have titlen: konge.

 

Det er imidlertid ikke et spørgsmål om ligestilling men et spørgsmål om, at Danmarks Riges Grundlov i § 2 bestemmer, at kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven fastsatte regler.

 

Det vil sige, at Dronning Margrethe II ifølge grundloven er Danmarks konge, da det er hende, der har arvet kongemagten efter sin far Kong Frederik IX.

 

Og da Prins Henrik ikke har arvet noget som helst i Danmark – men blot giftet sig med vores monark – kan det da slet ikke komme på tale at kalde ham for konge.

 

Skulle vi gennemføre ligestillingen mellem kønnene i sin fulde konsekvens i kongehuset, burde vi i så fald kalde Margrethe: Kong Margrethe II uagtet, at hun er kvinde.

 

Og som en følge heraf måtte Prins Henrik i ligestillingens navn vel have titlen: Dronning Henrik, da titlen dronning i de sidste mange århundreder har været betegnelsen for ægtefællen til Danmarks regent.

 

Men det ville nok være en umulig tanke, at gennemføre ligestillingen mellem kønnene i et så ekstremt omfang, selv om vi dog er på vej. F. eks. indenfor sygeplejefaget, hvor mændene har overtaget den oprindelige kvindelige betegnelse: sygeplejerske.

 

Jeg mener derfor, at konklusionen på hele røret om Prins Henriks betegnelse som konge må være, at det er et sommerspøgelse, og jeg tror, Prins Henrik med et stort smil har fremsat ideen som en humoristisk bemærkning

 

Tilbage står blot at glæde sig over, at arvefølgen i tronfølgeloven er bragt på højde med nutidens syn på ligestillingen mellem kønnene. Og så lade kongehuset få den fornødne arbejdsro til det arbejde, de så udmærket udfører for Danmark.

 



Valg til EU parlament - spørgsmål til kandidaterne

                                                                                       17. maj 2009.

 

Kære kandidat til EU parlamentsvalget 2009.

 

Hvad mener I om situationen for kosttilskud? Hvad vil I gøre for at fremme den frie adgang til kosttilskud etc?


Vi er rigtig mange, som bruger kosttilskud. 

 

Vi er rigtig mange, som ser med stor og stigende skepsis på lægemiddelindustriens kamp for at udelukke sunde og naturlige kosttilskud fra markedet.

 

Vi er rigtig mange, som foretrækker en sund og naturlig kost og sunde kosttilskud, og mener, at vi hver især bør have mulighed for at vælge og tage ansvar for eget helbred.

 

Vi er også rigtig mange, som er mere og mere bekymrede over lægemiddelindustriens nærmest svindelagtige fremfærd for egen vindings skyld. Det er til stor skade for de vælgere, som I gerne vil vælges som repræsentanter for.

 

Jeg tænker her f eks. på tilfælde, hvor medicinalindustrien betaler læger for at underskrive præformulerede rewiews uden disse læger har noget reelt grundlag for at udtale sig, hvor f.eks. medicinalfirmaer betaler for lærebøger, og hvor medicinalfirmaer får udgivet falske fagblade på videnskabelige forlag. Eksemplerne her er hentet fra en artikel på bladet Ingeniørens hjemmeside.

 

Og det er jo langt fra de eneste eksempler, som kommer frem.

 

Er I som vore repræsentanter indstillet på at forholde Jer sagligt og neutralt til medicinalindustriens lobbyisme?

 

Med venlig hilsen

Kai Evald

Nyt angreb på rygerne

Den 4. januar 2009

 

I ugen, der gik, blev der rettet nye angreb på rygerne. Nu vil man gerne have udvidet rygeloven således, at det også er forbudt at ryge udendørs.

 

Jeg synes, det går for vidt.

 

Direktøren for Lungeforeningen blev citeret i radio og tv for, at det var skadeligt og generende, at folk røg tobak f. eks. ved stoppesteder.

 

Mon ikke bilernes udstødning og industrien udleder mere og flere giftstoffer, som skader os udendørs, end rygerne formår?

 

Det undrer mig derfor, at Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og andre organisationer ikke arbejder mere målrettet på at få bilernes og industriens forurening nedbragt. Der hører man dem aldrig, selv om det er mere påkrævet, end fortsat at forfølge den gruppe medborgere, som nyder sin tobak.  

 

Det ville være meget gavnligt for os alle at få en renere luft – og vi kunne nok også leve med lidt færre kørte kilometre og lidt mindre vækst i produktionen for sundhedens skyld. Det kunne jo nemt være, at besparelserne i sundhedsvæsenet mere end opvejede det, som nedbringelsen af forureningen koster i investering og evt. tab i produktionsfremgang.

Om troværdighed
25.08.08

Sygehusledelsens troværdighed

 

 I februar måned 2008 udtalte cheflæge Steen Friberg fra Regionshospitalet Horsens på et offentligt møde i Brædstrup, at man slet ikke kunne eller ville undvære sygehuset i Brædstrup i mange år fremover.

 

Jeg synes cheflægen skylder os en forklaring på, hvad der har ændret sig i det sidste halve år, siden han nu som medlem af ledelsen på Regionshospitalet Horsens er medforslagsstiller til et forslag til regionsrådet om at nedlægge Brædstrup og Odder sygehuse.

 

En så voldsom kovending hos ledelsen for et stort regionshospital virker dybt utroværdigt, uden der samtidig gives den undrende offentlighed en fornuftig forklaring på, at man nu pludselig kan undvære de velfungerende små sygehuse, som for bare et halvt år siden nærmest var uundværlige.

 

Jeg håber meget cheflæge Steen Friberg vil fremkomme med en forklaring på holdningsændringen. I modsat fald risikerer man, at utroværdigheden vil brede sig til den øvrige del af regionshospitalets funktioner til skade for patienterne, som lægger deres liv og førlighed i hospitalets hænder.

Fornyelse ønskes

S fornyelse efterlyses.   11. marts 2008

 

Tirsdag formiddag kom en meningsmåling, der viser, at SF overhaler Socialdemokraterne i antal af vælgere. Tendensen har været der længe. Socialdemokraterne har selvforskyldt mistet sin appel til vælgerne over en årrække.

 

Der har været en periode med formandsopgør og efterfølgende fløjkrige i partiet, som efterlod det indtryk, at den socialdemokratiske folketingsgruppe var blevet legeplads for politikere, hvis første prioritet var at sikre sig en fast stilling som politiker på bekostning af de politiske holdninger.

 

Selv om Helle Thorning-Schmidt som ny formand har gjort en stor indsats for at sælge partiet på en socialdemokratisk politik, er det ikke lykkedes at udviske indtrykket af, at flertallet af de socialdemokratiske folketingsmedlemmer er akademiske levebrødspolitikere. Vi savner i høj grad socialdemokrater i forreste række, der med jævn folkelig tale kan optage konkurrencen med Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard.

 

Det er tillige et stort problem, at man i alle de socialdemokratisk dominerede kommuner står for massive besparelser og nedskæringer. Borgerne oplever barske nedskæringer, der rammer socialdemokratiske kærneværdier som en bedre folkeskole, bedre fritidstilbud til børn og unge, bedre omsorg og pleje for vore ældre samt takster for madservice og plejehjemsophold, pensionister kan betale, selv om de kun har den almindelige folkepension som indtægt.

 

Skal socialdemokraterne genvinde fordums styrke og tillid hos vælgerne, er der behov for virkelig nytænkning, hvor også de socialdemokratiske borgmestre og byrådsmedlemmer kommer frem på barrikaderne og viser reel vilje til at afværge, at regeringens stramninger rammer med så store sociale skævheder, som mange borgere i disse år oplever i dagligdagen.



Usmagelige indslag i valgkampen, 10.11.2007



Jeg hørte i morges, at der nu rettes beskyldninger mod en af de ledende socialdemokrater for at have givet venstre fortrolige oplysninger i sidste valgkamp med det formål at skade socialdemokraternes daværende formand.

Hvorfor kommer sådan noget frem nu?

Og så kniber det vist endda med dokumentationen.

Det er for dårligt at lække fortrolige oplysninger til en modstander - men får nogen ondt af, at sådan noget sker, må man retfærdigvis bringe det frem i situationen, hvor det sker. De, der nu bringer det frem flere år efter, for at skade en modstander, gør sig lige dårlige som den, de angriber.

I min opfattelse stempler de politikere, som driver valgkamp på denne måde, sig selv og gør sig uværdige til min stemme.

28. oktober 2007

 

Ved kommunesammenlægningen den 1. januar 2007, hvor Brædstrup og Gedved Kommuner blev indlemmet i Horsens Kommune, blev prisen for madservice til kommunens pensionister sat væsentligt op, hvilket naturligt medførte indsigelser og protester.

 

Horsens Kommune igangsatte en analyse af området, og byrådet besluttede, at overgå til ugentlig udbringning af kølemad til alle i stedet for muligheden for at få daglig udbringning af varm mad. Prisen for en hovedret og en forret eller dessert kunne derved nedsættes fra den oprindelige pris på 60 kr. til 46,25 kr. pr. dag. Efterfølgende viser det sig blot, at private firmaer udmærket kan levere varm mad dagligt til 46,25 kr.

 

Af de tal, der er kommet frem, fremgår det, at udgifterne til madproduktion og især daglig udbringning fra Klovenhøj Centret i Brædstrup var meget dyr og blev beregnet til godt 87 kr. Det medførte selvsagt spørgsmål om, hvorvidt prisen her var beregnet korrekt, og om der kunne være medtaget andre ting i prisberegningen, som ikke vedrørte madservice til hjemmeboende pensionister.

 

I brev af 23. oktober 2007 har Horsens Kommunes udvalg for voksen og sundhed imidlertid oplyst, at der i prisberegningerne udelukkende er medtaget omkostninger, der relaterer sig til leverance af madservice. 

 

Men med en kommunal udgift på op til 87 kr. for at producere og udbringe et dagligt måltid til en hjemmeboende pensionist bør Horsens Kommune hurtigst muligt ophøre med at producere mad, når private leverandører, som arbejder på almindelige forretningsmæssige vilkår, kan levere den samme ydelse for 46,25 kr. Når en kommunalt fremstillet ydelse viser sig at koste 188 % af, hvad den kan købes for hos et privat firma, er det ikke forsvarlig omgang med skatteborgernes midler og pensionisternes økonomi at holde fast i den kommunale produktion.

 

For at producere kølemad til alle har Horsens kommune endvidere investeret 1,6 millioner kr. i køkkenfaciliteter på Lindehøj Centret i Horsens, medens man lader overskydende kapacitet stå ubrugt andre steder i kommunen. Investeringen i Lindehøj Centret medfører en årlig afskrivning og forrentning i størrelsesordenen 140.000 kr., som skal betales af modtagerne af den kommunale madservice.

 

Efter Horsens Kommunes opgørelse medio oktober 2007 har i alt 219 ud af 586 brugere valgt mad fra private leverandører i stedet for kommunen – og af de 219 fravalgte har de 188 valgt daglig levering af varm mad fra en af de private leverandører.

 

Et så stort fravalg af den kommunale kølemad – 37 % af modtagerne – giver en meget dårlig rentabilitet af den kommunale investering i køkkenfaciliteter. Alene for så vidt angår ovennævnte afskrivning og forrentning andrager det en meromkostning 140 kr. pr. bruger af den kommunale mad.

 

En så dårlig udnyttelse og forrentning af kommunale investeringer vil medføre yderligere behov for at justere den kommunale pris for madservice i opadgående retning til skade for de borgere, som er afhængige af madservice, og til glæde for de private leverandører, hvis priser bliver rettet ind efter de kommunale kalkulationer.

 

Meget tyder på, at der er behov for en grundig kommunal selvransagelse og nyvurdering af, om ikke der er behov for nytænkning og ændringer i den politik, der hidtil er ført på området.                                                                                                                                                           


 

22. oktober 2007

 

Efter flere indslag i TV Syd, der viser, at Kolding Kommune har områdets højeste priser for ældre mad, står de kommunale politikere med borgmester Per Bødker Andersen (S) i spidsen nu frem og vil have undersøgt om ikke prisen kan sættes ned.

 

Det virker lidt klamt, at de nu, hvor pressen sætter fokus på sagen, vil have undersøgt om prisen er for høj. De samme politikere har vedtaget kommunens budget, hvor madpriserne blev fastlagt, og de kan derfor ikke være uvidende om, hvor urimelig høj prisen er.

 

Desværre er det ikke kun Kolding Kommune, som opkræver urimeligt høje madpriser fra ældre og svage pensionister, der af nød er tvunget til at få leveret den daglige kost fra de kommunale madfabrikker.

 

Det leder tanken hen på, at mange kommuner bevidst får priserne på pensionistmad presset op, for at få budgetterne til at hænge sammen – måske med den bagtanke, at pensionisterne er en af de grupper, der gør mindst vrøvl og ikke har pressionsmidler i baghånden overfor politikerne.

 

Kan vi være det bekendt?

 

Kommunal madservice, 27.09.2007.

 

Debatten om leveringen af mad til de ældre i Horsens Kommune vidner om nogle grundlæggende misforhold i den nye Horsens Kommune.

 

Skulle de ældre borgere, som er afhængige af den kommunale madservice, fortsat have bragt et varmt måltid daglig ville prisen stige til over 60 kr. for et beskedent måltid mad. Det er naturligt, at en så høj og urealistisk pris affødte protester.

 

I sin visdom fandt Horsens Kommune så ud af, at man kunne få prisen ned på 40,75 kr. for en hovedret ved at levere kølemad 1 gang om ugen. Det vil sige mad, som skal stå i køleskab op til en uge efter det er tilberedt, og som modtagerne selv skal opvarme.

 

Siden har Horsens Kommune godkendt en privat madleverandør, som godt kan levere frisk tilberedt varm mad dagligt for de 40,75 kr.

 

Der må da være noget grundlæggende galt med den måde Horsens Kommune beregner priser overfor en gruppe svage ældre medborgere på, når et privat firma, der drives på almindelige kommercielle vilkår, kan levere en ydelse til 2/3 af den pris, kommunen forlanger.

 

Noget tyder på, at det politiske flertal i Horsens Kommune i denne sag har haft en anden dagsorden end den økonomisk fornuftige og den, der tjener borgerne bedst.

 

Jeg synes det giver politikerne et forklaringsproblem, som jeg vil opfordre dem til at få løst.

 

 

HETZ MOD SYGE MENNESKER, 1. februar 2007

 

Hetzen fra sundhedsapostlene mod den gruppe medborgere, som ryger, kender åbenbart ingen grænser på trods af, at vi i Danmark har en grundholdning om, at det enkelte menneskes personlige frihed skal tilgodeses. Det må også gælde retten til at ryge med tilbørligt hensyn til de mennesker, som ønsker at undgå passiv rygning.

 

Ifølge Horsens Folkeblad har Sygehuset i Horsens nu også forbudt rygning udendørs på sygehusets område. Det vil sige, at indlagte syge mennesker nu skal bevæge sig helt ud på offentlig vej for lovligt at kunne nyde en smøg.

 

Jeg har stor respekt for, at der i sundhedens interesse laves kampagner mod rygning. Men det fremmer ikke helbredelsen, såfremt man tvinger – måske alvorligt syge medborgere – til at kvitte smøgerne, medens de er syge. Den indsats skal man gøre, medens man er rask og har overskuddet.

 

Det kom nok belejligt, da man sidste sommer kunne lukke rygerummet på Horsens Sygehus af andre årsager end rygning. Men årsagen til bl.a. handel med hash i rygerummet skyldes formentlig, at rygerummet dengang var placeret i et fjernt hjørne, hvor alt kunne foregå i ubemærkethed.

 

Det havde været mere menneskeligt at flytte rygerummet til et sted, som ikke indbyder til lyssky forretninger, og dermed tilgodese de – fortsat mange rygende medborgere – som får behov for sygehusets ydelser. Selv rygere kan jo få brug for sygehuset af andre årsager end påståede rygerelaterede lidelser.

 

Der føres også det argument i marken, at rygerne koster samfundet mange penge på grund af påståede rygerelaterede lidelser. Det holder bare ikke, idet rygerne via tobaksskatterne så rigeligt betaler for de ekstra sundhedsudgifter, de menes at påføre samfundet. Der er nok også lidt tobaksafgifter til overs til indretning af rygemuligheder for syge mennesker, der er indlagt på landets sygehuse.

 

Med de tekniske muligheder for lokalindretning, der er til stede i dagens Danmark, er det alene et spørgsmål om god vilje og rummeligheden til at respektere vor personlige frihed at give patienterne mulighed for at ryge under indlæggelse, uden de er til gene for andre.

 

28. oktober 2006

 

Der er nu stemmer i regeringskredse om, at dansk flygtninge- og indvandrerpolitik er forkert. Statsministerfruen, Anne-Mette Fogh Rasmussen, siger i en ny bog om førstedamer i Danmark, at forholdene for børnene i asylcentrene er vanvittige. Der mangler aktiviteter, og det er synd for børnene.

 

Jeg synes, det er fint, hun tager emnet op. For man kan jo næsten sammenligne forholdene for mennesker i asylcentrene med de forhold, vi byder burhøns og tremmekalve.

 

Tidligere på ugen lød der fra de konservative en stærk kritik af den stramme administration af udlændingereglerne næsten samtidig med, at folketingets formand Chr. Mejdahl (V) i en erindringsbog retter kritik mod 24 års reglen.

 

Disse udtalelser fremkommer i samme periode, som vi i pressen igen og igen læser om velintegrerede og selvforsørgende udlændinge, der bliver sendt ud af landet med politiets hjælp på trods af, at man dermed skiller familier med små børn – ægtefæller, som har giftet sig her i landet med bistand fra de danske myndigheder, skiller danske myndigheder ad, og frarøver små børn den ene af forældrene.

 

Senest er sagen kommet frem om en forældreløs 15 årig dreng, som myndighederne vil udvise til det borgerkrigshærgede Sri Lanka, hvor han ingen familie har at vende hjem til.

 

I den sidste sag har FN´s flygtningehøjkommissariat heldigvis blandet sig og kraftigt imødegået denne udvisning.

 

Jeg håber, regeringen snarest vil lytte til kritikken og ændre lovgivningen i en mere menneskelig retning. Vi kan, som et af verdens rigeste lande, ikke være det bekendt.

 

9. april 2006

 

Politisk diskuteres der velfærdsreform på Christiansborg. Det handler mest om at få folk til at arbejde længere. Det er der ikke ret meget velfærd i. Velfærd for mig handler om, hvordan samfundet forbedrer forholdene for de grupper, som er dårligst stillede – f. eks. på grund alderdomssvaghed, nedslidthed og sygdom.

 

I en velfærdsdebat savner jeg meget nogle tiltag til at give vore ældre, der er for svage til at klare dagligdagen selv, en bedre og mere menneskeværdig hjælp. Det gælder både de, som er på plejehjem, og de, som bor i eget hjem.

 

Selv om der er brug for, at raske og velfungerende mennesker bliver længere på arbejdsmarkedet, er en generel udskydelse af tilbagetrækningsalderen et slag i ansigtet på den gruppe mennesker, som er nedslidte sidst i halvtredserne. Der er intet om, hvordan man giver dem en håndsrækning.

 

Der er også behov for, at udvide den periode man kan modtage dagpenge under sygdom. I mange tilfælde er et års dagpenge for kort en periode. Mange er uarbejdsdygtige på grund af sygdom i mere end et år – også uden der i det hele taget er stillet en diagnose. For disse mennesker er det en økonomisk katastrofe at skulle overgå til kontanthjælp, som de i mange tilfælde slet ikke kan få, hvis der er en ægtefælle, som har en normal indtægt.

 



26. marts 2006


Et flertal i Ny Horsens kommunes økonomiudvalg besluttede i sidste uge, at RenoSyd ikke længere skal stå for affaldshåndteringen i de nuværende Brædstrup og Gedved kommuner. I stedet skal ordningen i Horsens udvides til at dække hele den nye kommune.

 

Det vækker dyb undren, at man således skifter en velfungerende og billigt affaldsafhentning ud med én, der er både dårligere og dyrere.

 

Eksempelvis har den kommunale affaldsordning i Horsens i den nu overståede vinter mange gange måttet give op, og på grund af lidt sne lade borgernes affald ligge og vente på afhentning i flere uger, hvor RenoSyd i Brædstrup har afhentet affaldet hver uge uden afbrydelser. Og det har vist sneet lige så meget her som i Horsens. En sammenligning af prisen for affaldsafhentning falder også ud til RenoSyds fordel.

 

Vi er nok mange, der – måske lidt naivt – har troet på, at formålet med kommunesammenlægningen skulle være, at man tager det bedste fra de enkelte kommuner og gør det til standard i den sammenlagte kommune. Men her går man den modsatte vej og lader den dårligste og dyreste ordning gælde for hele den nye kommune.

 

Et af flertallets argumenter er, at Horsens modellen er mere demokratisk. Underligt, at det skulle være mere demokratisk, at én kommune laver en dårlig ordning, end at flere kommuner går sammen i et fælles selskab som RenoSyd, som leverer en bedre og billigere ydelse. Man fristes til at opfatte det som et udtryk for gammeldags socialdemokratisk beton-tankegang eller modstand mod at erkende, at det system, den nuværende Horsens Kommune har lavet, er for dårligt.

 

Jeg vil opfordre politikerne i det nyvalgte byråd for Ny Horsens til hurtigt at ændre beslutningen og lade RenoSyd ordningen blive standard i hele den sammenlagte kommune. Det vil blive til gavn og glæde for alle – især for borgerne i den nuværende Horsens kommune, som med Renosyd ordningen vil opleve en væsentlig serviceforbedring til en billigere pris.

 


21. december 2005

Når man ser på al den fokus, der har været på den tilstundende jul de sidste mange uger, skulle man tro, at danskerne var meget optagne af det kristne budskab, som jo i bund og grund er det, som julen handler om.

 

Et gennemgående tema i biblens fortællinger om Jesu liv og virke er omsorgen for de syge, for de dårligst stillede, for de udstødte og dem, som ikke magtede at klare sig i datidens samfund.

 

Men det er ikke det tema, som fylder debatten om vores velfærdssamfund. Der er på det seneste kommet flere seriøse undersøgelser, som viser, at de dårligst stillede i Danmark gennem de seneste 4 år er blevet endnu dårligere stillet. Undersøgelser, som regeringen gør meget for at nedtone og bagatellisere.

 

Skal vi måle velfærden i Danmark, bør det ske på grundlag af, hvordan vi sikrer den dårligst stillede del af befolkningen en rimelig andel i den økonomiske vækst.

 

Det gør vi ikke med tiltag som at lægge loft over kontanthjælpen. Kan regeringen med rette mene, at man giver mennesker kræfter og helbred til at komme ind på arbejdsmarkedet ved at sparke dem endnu længere ned, end de i forvejen er? Og tror man virkelig, der bliver flere arbejdspladser i erhvervslivet for mennesker med nedsat arbejdsevne, ved at skubbe disse mennesker længere ud i fattigdom? Og hvilken start på livet giver samfundet børnene i de familier, der rammes af regeringens manglende ansvar for den dårligst stillede del af vore medborgere?

 

Man kan også undre sig over, hvordan et teologisk uddannet medlem af folketinget (Søren Krarup DF) kan give udtryk for, at vi ikke har plads til og råd til at tage imod og give torturofre en anstændig behandling i Danmark. I biblen fortælles flere eksempler på, at Jesus også udstrakte sin omsorg for nødstedte til folk af fremmed herkomst.

 

I stedet for de ”luksusproblemer” velfærdsdebatten hidtil har handlet om, er der et stort behov for, at vi vedkender os vor kristne arv og finder ud af, hvordan vi udbreder velfærden til de befolkningsgrupper, som trænger mest.



4. december 2005

Jeg hørte i radioavisen i dag, at fødevarestyrelsen har fundet pesticidrester i 80 % af den udenlandske frugt, der sælges i Danmark, medens der kun var pesticidrester i 45 % af den danske frugt.

At der kun var giftrester i 45 % af den danske frugt, blev nærmest fremlagt som et fint resultat - men problemet er, om vi forbrugere kan være tjent med det.

Vi får "tudet ørene fulde" af opfordringer til at spise frugt og grønt for sundhedens skyld - men er det sundt at spise føde, der er forurenet med de giftstoffer, der i profittens hellige navn er brugt i produktionen?


1. november 2005

BEHOV FOR NYTÆNKNING I SUNDHEDSVÆSENET

Der er gennem de senere år brugt mange penge på at øge produktiviteten i det danske hospitalsvæsen, og det er også i nogen grad lykkedes, idet man i dag behandler flere syge mennesker end nogensinde før.

 

Men alligevel halter sundhedsvæsenet bagefter, fordi antallet af syge danskere stiger. Der er lavet optællinger, der viser, at 1,8 million danskere har pådraget sig en kronisk sygdom, at 1,3 million danskere er overvægtige, og at 1 million danskere har allergi. Jeg har set statistikker, der fortæller, at 9 % af danske drengebørn fødes med misdannede kønsdele, og at 40 % af de 18 – 19 årige unge mænd har en lav sædkvalitet. Og det er tal, som forventes at stige i de kommende år.

 

Det maner til eftertanke og giver anledning til at tænke over, om vi anvender pengene i sundhedsvæsenet rigtigt. Trods de enorme summer, der bruges på sundhedsvæsenet og medicinsk forskning, bliver vi i stigende omfang syge. Noget kunne tyde på, at det ikke går så ufattelig godt i Danmark, som Anders Fogh Rasmussen og Bent Bentsen ynder at fortælle os, men at vi står over for en fiasko af betydelige dimensioner.

 

Vi lader medicinalindustrien bruge millioner af offentlige penge på at producere medicin, som i mange tilfælde har dødelige bivirkninger samtidig med, at regeringen sørger for, at naturlige – såkaldte alternative – midler fjernes fra butikkerne.

 

Mange danskere har fundet ud af, at der hos de alternative behandlere er muligheder for hjælp, idet over 40 % af danskerne bruger alternativ behandling sammen med eller i stedet for det etablerede sundhedsvæsen. Hvorfor ikke sætte ind her og etablere et ligeværdigt samarbejde mellem det etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlere?

 

Vi bruger store resurser på teknologisk forskning i at kurere sygdomme – men hvor er forskningen i, hvordan vi undgår, at så mange mennesker pådrager sig en sygdom? Tør vi ikke se i øjnene, hvordan vores moderne livsstil og stærkt forurenede omgivelser påvirker helbredet?

 

Hvorfor er et fag som ernæring ikke et grundlæggende element i lægestudiet? Hvordan får vi fødevareindustrien til at producere sundere fødevarer? Tør politikerne gå imod industriens hellige profit på de områder, hvor menneskers sundhed er i fare?

 

Vi står overfor et valg til de nye regionsråd, som skal administrere sygehusene, og til kommunalbestyrelserne, som får mange nye opgaver inden for sundhedsområdet. Det er en god anledning til at stemme på kandidater, som vil en tiltrængt nytænkning og er parate til at åbne for de muligheder, det etablerede sundhedsvæsen ikke ønsker at beskæftige sig med.

                                                          


9. oktober 2005

Urimelig kommunal spekulation

Er det rimeligt, at kommunerne optræder som jordspekulanter? I Horsens Folkeblad kunne vi forleden læse, at Horsens Kommune i en kommunal udstykning solgte grundene for op til 300.000 kr. over markedsprisen.  

 

Med et system, hvor byggegrunde i kommunale udstykninger sælges til højestbydende i udbudsrunder, puster kommunerne til den uheldige spiral, hvor boligprisernes himmelflugt efterhånden har nået et helt urealistisk leje, som gør det svært for unge mennesker med en jævn indkomst at etablere sig i eget parcelhus.

 

Kommunerne er derved medvirkende til, at der sker en asocial skævvridning på boligmarkedet.

 

Meningen med et fællesskab i form af en kommune må derimod være, at kommunerne udstykker boliggrundene til den reelle kostpris og sikrer, at mulighederne for at blive parcelhusejer kommer så bredt et udsnit som muligt af fællesskabets medlemmer til gode. Det er ikke formålet med fællesskabet (kommunen), at goderne forbeholdes den mest velstillede del af borgerne. 

 

Det undrer mig især, at så mange socialdemokratisk ledede kommuner spiller med på dette system, idet man kunne forvente, at socialdemokratiske borgmestre ville komme den socialdemokratiske arv i hu og arbejde for, at det igen bliver muligt for mennesker med jævne indkomster at etablere sig i ejerboliger.

 

Årsagen til kommunernes jordspekulation er måske, at det blot er en af flere måder, hvor det offentlige omgår den nuværende borgerlige regerings skattestop og lukker de huller i de offentlige kasser, som skattestoppet efterlader. Resultatet af denne manøvre er, at skattestoppet bliver en illusion, idet man erstatter skat af indtægtsgrundlag med skat af et basalt behov for et sted at bo samtidig med, at ulighederne mellem samfundsgrupperne forstærkes.”



5. maj 2005

Statsminister Anders Fogh Rasmussen undskylder ved en mindehøjtidelighed for befrielsen i 1945, at danske myndigheder udleverede jøder til nazisterne. Det er i orden og på sin plads at erkende det forkerte heri. Men det virker alligevel lidt hult, når den regering, han i dag står i spidsen for, fører en politik, hvor man smider nutidens flygtninge ud og tvinger dem tilbage til hjemlandet med fængsling og tortur til følge.



20. februar 2005:
 

I DR 1`s nyhedsmagasin blev forleden refereret en undersøgelse, hvorefter op mod en tredjedel af beboerne på vore plejehjem får antipsykotisk medicin uden at lide af en sygdom, som berettiger til denne medicin.

 

Det er medicin med mange stærke og ubehagelige bivirkninger som svimmelhed og sløvhed. Det vil sige, at mange af vore ældre medborgere udsættes for øget faldrisiko med livstruende knoglebrud til følge, eller de sløver hen i inaktivitet med legemligt forfald og en tidlig død som følge.

 

Det er en uværdig behandling, som ikke må tolereres i vort velfærdssamfund.

 

Da antipsykotisk medicin er receptpligtig, skal der foretages en lægelig undersøgelse før antipsykotisk medicin ordineres.

 

Det rejser spørgsmålet om de læger, som så flittigt svinger receptblokken, ikke overtræder såvel lægeloven som lægeløftet ved at ordinere receptpligtig medicin til ældre værgeløse medborgere uden den lægelige diagnose er stillet på et tilstrækkeligt grundlag. ”



22. januar 2005

Jeg sidder og græmmes over vore førende politikere. I valgkampen kappes de om at love vælgerne dyre goder, som de samme politikere før valget blev aktuelt bedyrede, at vi ikke har råd til.

 

Et par eksempler:

 

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) vil nu godt lægge et loft på betalingen til daginstitutioner på 25 % af udgifterne. Da SF sidste år fremsatte samme forslag, blev det sablet ned af samme minister som uansvarlig økonomisk politik.

 

I dag forslår kulturminister Brian Mikkelsen (K), at der gives fri entre til en lang række museer. Samme forslag fik en ublid medfart af samme minister, da oppositionen fremsatte det for få måneder siden.

 

Jeg forstår godt den politikerlede, der gør det svært for partierne at engagere folk aktivt i politik og finde egnede kandidater, som kan gøre sig fortjent til vore stemmer.

Ældrepolitik

Den kommunale ældremad er for dårlig og for dyr.(18.12.2004)

 

Mesterkokken Bo Jacobsen fremsætter i Ekstra Blade en kraftig kritik af den kommunale ældremad. Det er en kritik, som ofte rejses fra flere sider, og meget tyder på, at der er grund til at indføre en kvalitetskontrol af kommunernes madordninger.

 

Maden er vigtig for helbredet hele livet igennem, og vi skylder de ældre, som ikke selv kan klare den daglige madlavning, at den kost, det offentlige sælger, er både velsmagende, veltillavet og sund uden skadelige tilsætningsstoffer.

 

Vi skal ikke acceptere kommunernes klynkeri om manglende penge på budgettet. Når en kok beregner materialeudgiften til 10 kr. for et måltid, som kommunerne kræver de ældre mellem 32 og 60 kr. for, er der ingen tvivl om, at der er rige muligheder for med lidt god vilje at give vore ældre et væsentligt løft på dette område – selv i tider med skattestop.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.05 | 21:32

Hej Kay ser meget op til dig

...
20.05 | 21:07

Fed hjemmeside kay Lise

...
20.05 | 09:57

Hej

...
15.05 | 05:46

Hejsa . Nogen spec grund til der ikke bliver svaret på ovenstående tlfnummer?
Mvh Lykke von` de lippe.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE